Hej og velkommen til, mit navn er Abigaele (Abi), og det er mig der er sjælen bag Innerwisdom. Jeg er udover et livs langt "forhold" med den åndelige verden, også uddannet clairvoyant healer igennem 3 år, og så har jeg en helt særlig evne til at (gen)skabe harmoni og balance.

Jeg har selv gået hele vejen, og går den stadig. Jeg ved hvad det vil sige at heale gamle sår, og transformere sin fortid til blot at være en historie, frem for tung og styrende bagage. For jeg har været der - der hvor jeg var træt og kort luntet, aldrig kunne finde ro, og hvor vigtigheden af at have kontrol med alt, hele tiden, var alt overskyggende. Jeg har gået rundt og følt mig tom inden i, og tænkt "der må være mere end det her, i livet".  Jeg husker stadig den dag, jeg tog beslutningen om at tage skeen i den anden hånd, en beslutning der skulle blive livs ændrende.
 Via healing, og dybdegående arbejde med mig selv, frigjorde jeg mig af min fortid og gamle mønstre. Jeg fandt tilbage til nærværret, og åbnede igen mit hjerte. Tiltro og tillid blev grundstenen frem for uro og frygt.  Jeg har med andre ord arbejdet mig tilbage til et sted hvor jeg igen kan mærke mig selv og mine behov. Min hverdag giver igen mening på et dybere plan og udfordringer er ikke længere uoverskuelige. Jeg har fundet ....VEJEN HJEM. 



Mit ønske og det jeg brænder for, er derfor at hjælpe andre tilbage til indre balance og harmoni. Genskabe kontakten til det højere jeg, så intuitionen kan træde klart og tydeligt frem. Det er det jeg tilbyder dig, med mine healinger....at genskabe forbindelsen, til din indre visdom, så også du kan finde vej i livet.

Innerwisdom betyder på dansk "indre visdom", og for mig er indre visdom, når vi er i kontakt med vores sjæl ~ det er her vi finder de svar vi søger.

Når vi er i ubalance kan det være svært at komme i kontakt, man har på en eller anden måde mistet sig selv, og dermed kan det være svært at komme videre. Man føler sig "stuck", og kan ikke se udveje eller løsningerne - alt bliver hurtigt uoverskueligt. Gennem healing med krystaller og sten, og samtale med clairvoyant vejledning, vil jeg elske at hjælpe dig genoprette kontakten, så du kan finde ind til roen, livsglæden, og genskabe harmonien. Så du igen kan høre din din sjæls hvisken, og dermed finde....vejen hjem til DIG ♥

Derudover finder jeg astrologi helt enormt spændende, og studere det på hobby plan (ingen uddannelser er taget). Det udmunder sig i en hel del skriverier på facebook, om bl.a. de astrologiske fænomener der finder sted, og hvilke indvirkning de kan have på os. Fuldmåne og nymåne healinger, energi rapporter og meget meget mere. Du finder linket nederst på siden.


 Jeg glæder mig til at se dig.